Vi har åben hele døgnet
på hertelsboresko.dk
Etiketter kender mange måske fra supermarkedet, hvor man kan se dem på forskellige produkter til at fremvise brandets identitet og produktets egenskaber. Dog kan de bruges til meget mere end blot det. De kommer i mange forskellige afskygninger, og man kan bruge dem til en masse forskellige formål. Der findes etiketter til at skrive adresser på, frankering, advarselstekst, etiketter til printer, etiketter på rulle, etiketter til flasker, vin etiketter, etiketter til øl og meget mere. Dette er kun få eksempler på, hvad man kan bruge etiketter til, og det er derved næsten kun din fantasi, der sætter grænser for deres formål.
Vi forhandler en masse forskellige mærker, farver, størrelser og mængder indenfor etiketter. Det giver dig den størst mulige chance for at finde, hvad du leder efter i vores sortiment.
En etiketholder fra Durable er ofte selvklæbende, og er derfor optimeret til hurtig, fleksibel brug. Med en selvklæbende eller magnetisk etiketholder er det nemt at flytte holderen rundt, hvis man gerne vil have muligheden for at lave forskellige slags indretninger af sit lager eller butik. De er nemme at håndtere og praktiske. De kan bruges som en prisstang i butikker eller på et lager, hvor det bliver nemmere at skanne stregkoden, når man plukker varer. De fleste kan skæres i den længde, du ønsker, og så medfølger der etiketter til nogle af modeller (tjek produktets side for at finde ud af om den specifikke model har medfølgende etiketter). Vi har forskellige størrelser af etiketholdere i vores udvalg. De fleste har samtidig et indstik, som beskytter etiketterne for snavs og væske, hvor de samtidig er gennemsigtige, så det er nemt at se etiketterne.
Ved at købe disse som der kan bruges til 3 forskellige printer typer, behøver du ikke bekymre dig om, at du skal bruge en bestem printer til etiketterne. Det giver en mindre bekymring, og så behøver du blot at fokusere på at printe dine flotte designs på etiketterne. De kan både bruges til at skrive adresser på breve/pakker, branding/information på produkter og mange andre ting. Man kalder også denne slags etiket for universale etiketter, da de kan bruges til mange forskellige formål. Vi forhandler Xerox, NN, BNT og Avery etiketter i forskellige størrelser og mængder. I denne kategori finder du samtidig runde etiketter, som man kan bruge til at skrive information om produktet på eller som forside på produktet med navn og logo. Lige meget hvad man vil bruge etiketterne til, så er det nemt og hurtigt. Er du bekymret for, at papiret sidder fast i printeren (ja, det sker desværre), så kan du forhindre det ved at købe Avery etiketter med teksten ’’jam free’’, som er din garanti mod printstop.
Indenfor etiketter i ruller kan du finde mærkerne BNT, Brother, MC og Avery etiketter. Du kan få etiketterne med tryk på, hvor der står forsigtig, fragile etiketter, faktura indlagt og underskrift pile etiketter, hvis man gerne vil være sikker på, at man ikke er i tvivl om, hvor man skal skrive sin underskrift. Man kan også få etiketter uden tryk, hvor de blot er blanke, så du selv kan printe et lækkert design på dem eller skrive tekst/stregkode i hånden. Indenfor denne kategori finder man også selvklæbende etiketter, som er gode til at sende pakker med, eller hvis man blot gerne vil være fri for at have tape eller lignede ved hånden, hver gang man skal putte etiketten på en overflade. Der findes forskellige størrelser og mængder indenfor kategorien.
Leder du efter etiketter til en bestemt type af printere, kan du også sagtens finde det her på Hertels Boresko A/S A/S. Vi har etiketter til inkjet printere (de kaldes også for blækprintere). En inkjet printer virker således, at den skyder små dråber blæk ud på papiret. Angående etiketterne til den så kan man finde krydderi etiketter, etiketter til glas og etiketter til fødevarer m.m. indenfor denne kategori. Grunden til at nogle etiketter er, bedre til flasker og fødevarer end andre er, at de kan klare kolde temperaturer, og så kan de nemt gøres rene, hvis der bliver spildt på etiketterne. Nogle af modellerne kan også bruges til at skrive adresser på til at sende og til CD’er/DVD’er. De er ofte frie for xylen, PVC, Nikkel og opløsningsmidler. Du kan også finde etiketter, som tørrer hurtigt, så du kan printe etiketterne ud og så putte etiketten direkte på produktet uden at skulle vente og uden at bekymre dig om afsmitning af blæk. Leder du efter en inkjet printer, kan du tjekke vores udvalg i all in one printere. Her er største delen af printerne inkjet printere.
I vores sortiment finder du også etiketter, der kan bruges i kopimaskiner. Etiketterne kan bruges til at skrive adresser på til forsendelse af breve, og til etiketter man kan putte på produkter. Har du brug for en printer samtidig med dit køb af etiketter, så kan du tjekke vores store udvalg af printere her.
Leder du efter etiketter, som kan bruges til laserprintere, så har vi et stort udvalg indenfor mærkerne Avery og Durable. De kan bruges til mange forskellige overflader og opgaver. De kan sættes på pakker, CD’er/DVD’er, på produkter, kataloger, dokumenter, mapper, navneskilte, IT-udstyr, værktøj, udendørs skilte, rør, konvolutter og meget mere. Nogle af etiketterne har forskellige fordele, som kan være, at de kan blokere tekst, er gennemsigtige, glossy, permanente og nogle kan nemt fjernes igen. Ofte er etiketterne uden Xylen, PVC, Nikkel og opløsningsmidler, hvor de samtidig er vandfaste og modstandsdygtige overfor olie, smuds og UV-stråler.
Nogle af etiketterne er permanente, og holder 3 gange længere end almindelige etiketter. Vi har også aftagelige etiketter, som man, modsat de permanente, nemt kan fjerne igen. I sortimentet finder du etiketter til udendørs brug og indendørs brug. Du kan også finde etiketter, som er 99,9% antimikrobielle, som du kan putte på næsten alle overflader, som der kan forebygge kontaktsmitte.
Vi har også almindelige etiketter, som kan bruges til mapper, så du nemt kan se, hvad mappen indeholder, eller hvilken kunde den tilhører m.m. Derudover så kan du også finde selvklæbende rygetiketter og neon labels, som er gode til at signalere tilbud, nyheder eller advarsler.
I denne kategori finder du thermo etiketter sammen med en masse forskellige former, mængder og størrelser af farvede etiketter. De farvede etiketter kan være gode, hvis du gerne vil farvekoordinere dine mapper eller andre ting. Etiketter med farve kan også være gode til at planlægge dit næste stop på bilferien, eller markere hvor du kan holde ind på kortet. Du kan også farvekoordinere dine deadlines og datoer eller bruge dem til ferieplanlægning på kontoret. Thermo etiketter bruger man i printere, der ikke bruger farvebånd.
Her finder du etiketter til frankering (frankering betyder blot at forsyne med porto – sætte frimærke, portostempel eller lignede på). De kan være på ark med 2 eller flere stk. De kan bruges i frankeringsmaskiner, hvor nogle samtidig kan bruges i printere. Flere af dem passer til frankering af postrør, kuverter, pakker m.m. De er yderst gode til afsenderadresser og logoer.
Her finder du farvede etiketter indenfor mærkerne 3M og Avery. Der er forskellige mængder, størrelser og farver i vores udvalg. Farverne er grøn, rød, gul, blå, sort, orange og mange andre. De kan bruges til mange, hvis ikke alle, af de andre ting, som de andre former for etiketter kan bruges til.
Rygetiketter kender de fleste fra ringbind/brevordnere. Det er ofte dem, man bruger rygetiketterne til. Med en rygetiket er det nemt at organisere og skabe orden i ringbindene/brevordnerne, da du nemt kan se, hvad de indeholder. Det ser samtidig meget stilfuldt og præsentabelt ud på hylden eller i arkivet.
Visitkort er måske blevet noget, mange ikke længere går rundt med, men de er ganske enkelt perfekte, hvis man skal ud at sælge sine produkter. Så kan man efter mødet efterlade sit visitkort, og så kan der være større chance for, at de ringer, og du får en aftale i hus. Vi forhandler både visitkortholdere og papir i visitkort størrelse. Samtidig finder du etiketter, som nemt kan sættes på visitkortene. Det tager ikke lang tid, og så er du hurtigt færdig til at kunne præsentere butikkerne for dit brand. Det gør også, at man ikke behøver at have en ekstern til at printe dem ud for dig. Derfor er det ofte både mere fleksibelt, bedre økonomisk og hurtigere at gøre det selv.
Man kan lave etiketter i Word ved at klikke på fanen forsendelser. Herefter klikker man på etiketter, og under indstillinger indtaster man produktnummer og producenten på etiketterne. Så kan man ofte få en tilpasset skabelon, som er klar til print.
Mange af de etiketter vi forhandler har FSC mærket. Det er et mærke, hvor man har nogle bestemte skove, som er FSC godkendte skove, hvor der ikke bliver fældet mere, end skoven kan reproducere. Det er samtidig en sikkerhed for at dyr og plantelivet bliver beskyttet, og at menneskerne, som arbejder i skoven, er garanteret en uddannelse, sikkerhedsudstyr og en ordentlig løn.
For at du hurtigt kan få et overblik, over de produkter der belaster miljøet mindst muligt, kan du se efter vores mærke Green Office.
Etiketter er både gode til private og virksomheder. Nogle materialer er bedre til bestemte overflader.
Du kan se hele udvalget i papir her. Eller dyk videre ned i vores sortiment af etiketter 3 i 1 og etiketholdere.